Teambuilding er helt sikkert et begreb, du er stødt på før. Men er det noget, du har prøvet?
Jeg må ærligt indrømme, at jeg i flere år fejlagtigt har forbundet begrebet med noget… langhåret noget.
Min umiddelbare (forholdsvist firkantede) opfattelse af teambuilding er sidenhen blevet bragt til skamme.
Og jeg skal fortælle dig hvorfor!
Hvad er teambuilding?
Slår du teambuilding op i et engelsksproget opslagsværk, får du en forklaring a la:
“The action or process of causing a group of people to work together effectively as a team, especially by means of activities and events designed to increase motivation and promote cooperation.”.
Det lyder fint, ikke?
Men det er faktisk ganske ‘fint’ og fuldstændigt tilsvarende ovenstående beskrivelse.
Der sker nemlig et-eller-andet uforklarligt, når du og resten af skrivebordsridderne fra kontoret pludseligt er langt ude af jeres comfortzones bag computerskærmene i jeres små, adspredte “øer”.
Ready, set, go!
Men der stod vi så. Meget langt ude af vores comfortzones, omgivet af alt, du kan forestille dig fra et “rigtigt” filmset – kamera, instruktørstol, clapperboard og et hav af rekvisitter.
Vi skulle genindspille brylcreme-klassikkeren “Grease” – og det var ualmindeligt morsomt!
Hvem havde troet, at bogholderen havde en anden John Travolta i maven?
Jeg vil ikke slæbe dig igennem de mange takes, der skulle til, før vi havde vores egen version af Grease i kassen. Men jeg kan sige så meget, at vi samarbejdede, som vi aldrig havde gjort det før – og vi fik en masse gode grin sammen.
Og – ikke mindst – kunne vi konstatere, at bogholderen var skræmmende god til at indtage rollen som Danny.
Én dags teambuilding – flere måneders samtaleemner
Nok tog teambuildingøvelsen “kun” én dag, men udbyttet strækker sig længe efter. Vi har i hvert fald brugt utroligt mange frokostpauser på at snakke om og grine af “den dag Daniel blev til Danny“.
Det er trods alt meget sjovere at snakke om, end julefrokosten hvor ingen rigtigt kan huske så meget efterfølgende.
Så, lad mig endelig slå fast: Teambuilding er ikke “noget langhåret noget”. I så fald er det langhåret på den fede måde – med brylcreme og hele svineriet.
Har I også en skabs-Travolta på kontoret? Eller måske en agent 007? Så kan jeg anbefale Movie Maker-aktiviten fra After Work Arrangement.
God fornøjelse!