Det er utroligt vigtigt at have en sikker og pålidelig varevogn, når man som firma skal transportere varer fra A til B. Alt for tit hører man om ulykker på motorvejene, og er man ikke vågen bag rattet eller kører man i en dårlig bil, kan det blive farligt for både chaufføren og andre trafikanter. Varevognen Mercedes Vito tager sikkerheden alvorligt. Den er udstyret med flere forskellige sikkerhedsassistenter, der gør turen på vejene mere tryg for alle i trafikken. Og hvorfor ikke tage imod al den hjælp, man kan få?
Tre Mercedes Vito varianter: Et hav af muligheder
Mercedes Vito er en bil, der har fokus på høj kvalitet. Det gælder både, når det kommer til sikkerhed, men også komfort. Kørekabinen er stor og rummelig med ergonomiske sæder og andre lækre detaljer som sædevarme, aircondition og fartpilot. Varevognen findes i tre varianter, der er forskelligt udstyret, men altid med en høj standart. Det er også muligt at vælge mellem forskellige længder og om lastrummet udelukkende skal bruges til varer eller også persontransport. Din virksomhed sætter grænserne! Bilen kan tilpasses og udstyres lige præcis, så jeres hverdag bliver så nem som muligt. Derfor er bilen også udstyret med store døråbninger og lav læssekant. På den måde bliver af- og pålæsning af bilen så behagelig og sikker som muligt.
Ekstra udstyr – ekstra sikkerhed
Kvalitetsstandarten gælder også i høj grad sikkerhedsniveauet. Det betyder, at du sagtens kan vælge den billigste model, fordi alle biler som udgangspunkt er udstyret med det nødvendige og lidt ekstra. Det gælder fx træthedsovervågning eller sidevindsassistenten, der hjælper med at holde bilen inden for vejbanen, selv i blæst.
Men du behøver ikke nøjes…
Ønsker du at opgradere din vogn yderligere, kan du se frem til ekstraudstyr som kollisionsvarslings-assistent. Den advarer, hvis du kører for tæt på andre biler, og det er super smart både i byer og på motorvejene. Chaufføren bliver derved mere opmærksom på den mulige fare, inden det går galt. Det gælder også det innovative system PRE-SAFE, der opfanger kritiske situationer på kørebanen, inden de sker. På den måde kan bilen igangsætte tiltag, som beskytter passagererne i bilen. Mercedes Vito tager altså teknologien og dens muligheder til et helt nyt niveau!
Økonomisk for pengepungen og miljøet
Muligheden for at vælge mellem flere modeller gør også, at du kan vælge den bil, der passer til dit budget. Føler du ikke, at der er behov for ekstraudstyret, kan du sagtens være fri og gå med en billigere løsning. På den måde undgår du at bruge penge på noget, du ikke har brug for, og får en bedre økonomisk løsning.
Men det er ikke det eneste, Mercedes Vito tager hensyn til.
Med det teknologiske system BlueEFFICIENCY sænkes forbruget af brændstof, og når du bruger mindre brændstof sparer du penge og mindsker udledningen af CO2. På den måde passer du både på miljøet og din økonomi.