Skip to content

Flexleasing beregner: Sådan undgår du at blive snydt

Du har fundet din drømmebil og kan ikke vente med at komme i gang med at flexlease. Du vil dog gerne kende ydelsen på forhånd og søger nu rundt på nettet efter en flexleasing beregner. Det giver god mening og er på sin vis fornuftigt nok. Problemet er bare, at det er ret kompliceret at beregne den nøjagtige pris på flexleasede biler, og at mange beregnere derfor er vildledende og upræcise.

Flexleasing: Kort og godt

Inden du begiver dig ind i flexleasing universet, er der tre nøgleord, du bør kende til. De er alle tre en del af den samlede pris, du skal betale, når du flexleaser:

Udbetalingen: Er beløbet, du betaler ved leasingperiodens start.

Restværdien: Er den pris, man vurderer, at bilen er værd efter leasingperioden, og som skal betales, når leasingperioden slutter.

Den månedlige ydelse: Består af registreringsafgiften til Skat og finansieringsrenter til leasingselskabet.

Vær kritisk, når du søger på nettet

Vi er gode til at holde på vores penge – i hvert fald indtil vi har fået tilstrækkeligt med information. Vi vil helst kende den fulde pris, inden vi indgår en handel. Derfor lokker mange leasingselskaber med en flexleasing beregner, der efter sigende kan beregne, hvad det i alt koster at flexlease. Det lyder godt ikke? Og det er det også – lidt for godt til at være helt sandt.

Se bare her:

Økonomien i flexleasing er ret kompliceret, og kan derfor slet ikke beregnes vha. af en simpel prisberegner. Den månedlige ydelse, du skal betale, afhænger nemlig både af modellen, årgang, antal kørte kilometer samt farve, stand og ekstra udstyr. Alle disse faktorer har indvirkning på bilens værdi og gør prisen på en flexleaset bil meget specifik fra bil til bil.

Flexleasing beregner? Sådan gør du i stedet

En flexleasing beregner er fristende, men ofte alt for upræcis og optimistisk i forhold til, hvad der er realistisk. I stedet bør du hellere orientere dig i de typiske priser på flexleasede biler. På den måde kan du få et indtryk af, hvad det koster at flexlease forskellige biler af forskellig årgang og med forskelligt udstyr. Du kan se priseksemplerne Special Cars hjemmeside og sammenligne modellerne med den bil, du selv har i tankerne. Vil du have et helt præcist bud på en bil, kan du også kontakte Special Cars og bede om deres vurdering.