Skip to content

Boligstyling blev min drømme beskæftigelse

Jeg ved ikke om du nogensinde selv har drømt om at kunne gøre boligstyling til dit erhverv. Det har jeg selv, og jeg troede faktisk en gang at det ikke var en mulighed at gøre min store passion til min levevej. Heldigvis tog jeg fejl.

Boligstyling kan være mere end en hobby

Jeg har altid været en kreativ sjæl, elsket at designe mit eget tøj og lave DIY projekter. De fag jeg var bedst til i folkeskolen, var håndarbejde og sløjd, og når vi havde skole projekter gik jeg altid utroligt meget op i den visuelle del af det. Det var først i gymnasietiden at jeg rent faktisk begyndte at undersøge hvordan jeg kunne blive noget inden for boligstyling. Det kom sig af at jeg egentlig ikke helt vidste hvad jeg ville efter gymnasiet, hverken når det kom til videregående uddannelse eller til fremtidig karrierevej.

Jeg talte med en uddannelses vejleder på skolen, og prøvede i fællesskab med hende, at finde frem til hvad jeg gerne ville. Vi talte om hvad jeg var god til og hvad jeg var passioneret omkring, og jeg tog diverse online tests, som kunne spore mig lidt mere ind på hvilken vej jeg skulle gå. Det var tydeligt at se at det var de kreative erhverv og uddannelser som tiltalte mig mest. Der dukkede titler op som visual merchandiser, møbelsnedker og art director. Meget forskellige erhverv, men alle med en kreativ drivkraft.

Sådan endte jeg i drømmefaget

Jeg elskede at indrette mit eget værelse, og lavede ofte DIY projekter. Flere af mine veninder elskede mine projekter og resultaterne af dem, så jeg lavede ofte noget til dem også. I 3.g tog jeg til ’åbent hus’ på et par forskellige uddannelses steder, for at finde ud af hvilken vej jeg skulle gå. Jeg havde fundet ud af at jeg gerne ville noget med boligstyling på professionelt plan. Det behøvede ikke specifikt at være andres hjem jeg skulle indrette. Det måtte også gerne være butiks vinduer, showrooms og opsætninger til fotoshoots.

Derfor brugte jeg faktisk en stor del af mit sabbat år på at opsøge diverse butikker og virksomheder i lokalmiljøet. Jeg tilbød dem min boligstyling service gratis mod at jeg fik lov at tage billeder af det til min portfolio. Jeg havde på det tidspunkt ingen portfolio, men begyndte så småt på én. Det var begyndelsen på min blog, hvor jeg delte mine tips til DIY projekter og bolig indretning. Ja, faktisk blev det begyndelsen på min karriere.