Skip to content

Lær om stresshåndtering og præsentationsteknik

Kender du det med at at føle dig så lille at du har lyst til at krybe ind i et musehul, når det kommer til at stå foran en forsamling og præsentere et oplæg? Den følelse kender jeg selv – eller rettere, jeg kendte den følelse. Jeg kunne stresse i flere uger op til mit oplæg, fordi jeg var så nervøs for at skulle præsentere det foran hele ledelsen, inklusiv cheferne fra afdelingerne i England og Polen. Heldigvis er jeg nået meget langt siden da. Jeg har nemlig lært meget om præsentationsteknik, men også om stresshåndtering og konflikthåndtering, hvilket virkelig har kommet mig til gode mange gange efterhånden.

Du kan også overkomme din angst med en god præsentationsteknik

Med et job hvor jeg ikke kan undgå fra tid til anden at skulle stå foran forsamlinger og præsentere oplæg, indså jeg at jeg istedet for at krybe i et musehul, måtte gøre noget ved min nervøsitet og angst. Det virkede jo ret uprofessionelt at stå over for hele ledelsen og ryste i stemmen og koldsvede. Desuden var det bare mega ubehageligt for mig selv.

Første gang jeg rigtigt fik sat ord på hvad en god præsentationsteknik var, var til et foredrag  jeg var til gennem mit arbejde, med  underviser og foredragsholder Lars Klingert. Han havde simpelthen så mange gode pointer, at jeg gik direkte hjem og bestilte hans meget anmelderroste bog. I forhold til præsentationsteknik snakker han blandt andet om, hvordan man kan lære at være midtpunkt i en forsamling, og det at blive bedre til at stå på et podie. Han beretter også om hvordan du bedre kan nå ud med dine budskaber.

Stresshåndtering og konflikthåndtering – lær begge dele

At være en del af en arbejdsplads med mange bolde i luften er både sjovt, udfordrende og til tider ekstremt stressende. Jeg kender det fra når jeg har skulle forberede mig op til store og vigtige oplæg, eller når jeg har skulle sammensætte og arrangere større projekter. Det kræver en særlig portion stresshåndtering, ikke at være lige ved at gå ned med flaget i særligt travle perioder. Derfor sætter jeg stor pris på de redskaber og metoder, som Lars Klingert på sin hjemmeside deler, til at håndtere både stress og konflikter.

Konflikthåndtering er nemlig en lige så vigtig del som stresshåndtering. Er du konfliktsky og har svært ved egentlig at håndtere en konflikt, har du sikkert oplevet at konflikten ikke blev løst. Tværtimod blev der bare lagt låg på, ind til den pludselig blussede op igen og måske endte med at koge over. At tage en konflikt op, kan være grænseoverskridende, men jeg har virkelig oplevet gang på gang nu, at det lønner sig i sidste ende.