Skip to content

Liggende sygetransport kører dig hjem fra udlandet

Sommerferien banker for alvor på døren, og det betyder, at mange skal ud og rejse. Men har du tænkt på, hvad du gør, hvis du kommer til skade i udlandet? Den liggende sygetransport er en fleksibel form for ambulance, der kan hente dig hjem, uanset hvor i Europa, du er. Læs med her, og se, hvordan du er garanteret tryghed og sikkerhed på din ferie.

Sikker sommerferie er den bedste slags

Selvfølgelig skal man ikke altid tænke det værste, og det er heller ikke det, som dette blogindlæg handler om. Men det er dog altid en god idé at være forberedt på ubehagelige situationer. Sagen er jo, at alle kan komme ud for en ulykke, og det kan også ske uden for Danmark. Skulle du komme til skade i et andet europæisk land, er det derfor godt at vide, at den liggende sygetransport kan hente dig hjem. Dermed er du sikret tryg og hurtig hjemtransport af professionelle reddere, der kan tale dansk. Det kan være ret utrygt at komme til skade i udlandet. Men ved at have en dansk sygetransport som livline kan du føle dig lidt bedre til mode.

Hvad er en liggende sygetransport?

Måske studser du lidt over ordet ”liggende sygetransport”. Er det ikke bare en ambulance, eller hvad? Her må jeg svare både ja og nej. For det er rigtigt, at sygetransporten og ambulancen har en hel del ligheder. De kan fx begge tilkaldes, når du er kommet til skade, og de har begge professionelle reddere om bord. Forskellen er, at den liggende sygetransport ikke kan tilbyde akut behandling. Den er altså kun ment for ikke-akutte patienter, der har brug for transport til sygehuset, lægehuset eller lignende. Til gengæld har den nogle fordele, som ambulancen ikke har. Fx kan den hente dig i udlandet, i lufthavnen eller transportere dig til konsultationer hos din kiropraktor, akupunktør, fysioterapeut m.m.

Bestil en liggende sygetransport

Vil du være helt tryg på din ferie i udlandet? Så skal du kende til DK-ambulancetjeneste. De har nemlig din sikkerhed i fokus og stiller både liggende sygetransport, ambulancekørsel og ambulancefly til rådighed. Deres kunder er både privatpersoner, plejehjem og forsikringsselskaber m.m., så du kan roligt sende en forespørgsel, hvis du har en opgave til dem. Vil du vide mere om dem og deres sygetransport? Så besøg deres hjemmeside.